startup

Guide til webdesigneren: Bliv produktiv med stil

z13

 

Store opgaver kræver skarpt fokus, kreativ tænkning og effektivitet – og hvis det ikke lige er noget, der falder en naturligt, kan den ene all-nighter hurtigt komme til at tage den anden for at nå deadlines. Men er du efterhånden ved at være lidt udbrændt af opslidende panikløsninger strikket sammen, mens du er i massivt søvnunderskud, har vi godt nyt til dig: det behøver ikke være sådan. Det handler bare om at hanke lidt op i sig selv, organisere sin hverdag og finde de rette ”gulerødder”, som booster motivationen. Læs vores tips til et mere produktivt arbejdsliv som webdesigner eller programmør nedenfor – og se frem til alle de fulde nætters søvn og tid til venner og familie i dagtimerne, du vil få ud af at omlægge din livsstil.

”Musen” er ikke din ven

Mange designere ser allerhelst dem selv som kunstnertyper, der må vente, til den guddommelige inspiration rammer dem, før de kan sætte sig til at arbejde – men så bliver det også til noget, ikke? Svaret er desværre oftest nej. Jo, de første par gange vil du helt sikkert opleve, at det nærmest er som om, der strømmer magi ud af dine fingerspidser på tastaturet. Du føler en rus af kreativitet, tænker ud af boksen og skaber koncepter, du aldrig nogensinde havde forestillet dig før – og dine kunder roser din innovative tilgang til skyerne. Succes!

Men flash forward til to måneder senere: du har nu gjort det til en rutine at gå og vente på, at originale idéer ”kommer til dig”, før du går i gang – og du vil hurtigt have opdaget, at musen desværre er et flygtigt, utilregneligt væsen. Du må oftere og oftere opgive håbet, hive en no-brainer standardskabelon ud af ærmet og bruge lange nætter på at haste uinspireret igennem de timers hårdt arbejde, du har forsømt. Kunderne er ikke helt så begejstrede længere. Det er ikke fordi, de klager, for du har selvfølgelig sørget for at ramme alle de pointer, der var vigtige for dem – men tanketomt maskinarbejde har bare ikke helt den samme magi over sig.

planlaegning

Motiver dig selv med rutiner

Hvis du vil undgå at presse dig selv ud i stramme arbejdssituationer i håbet om, at inspirationen rammer, har du brug for rutine – et skema, helt specifikt, eller i hvert fald noget, der ligner det. Du elsker selvfølgelig at designe mere end noget andet og tænker helt sikkert et eller andet sted i underbevidstheden som verdens bedste hobby, som du har fået lov til at leve af – men i længden er du nødt til at betragte det som ethvert andet job.

Især for folk med hjemmekontor er dette vigtigt: Afsæt specifikke timer af din dag, hvor du ”går på arbejde”. I disse timer må du ikke have tv’et kørende i baggrunden, tage YouTube-pauser, webshoppe, osv. – og hverken børn, samlevere eller venner må banke på og hive dig ud af din arbejdszone, medmindre det er en nødsituation. Når arbejdsdagen er overstået, kan I boltre jer lige så tosset, I vil – og du vil kunne nyde det meget mere, når du ved, at du har gjort et godt stykke arbejde og fortjener at slappe af.

Design det ultimative hjemmekontor

For at blive ved hjemmekontoret, så er det vigtigt at sætte de rette rammer for, at du kan præstere. Fokusset ryger lynhurtigt, hvis du skal grave dig igennem bunker af udstyr, tøj, gamle ledninger og hvad du ellers kan finde på at smide omkring dig. Derfor giver det næsten sig selv, at den største fejl, du kan begå, er at sætte skrivebordet op i dit soveværelse og lade det være det. Det her er dit kreative tempel, som i sig selv skal inspirere til fokus, når du træder ind i den professionelle verden – så indret det derefter.

Tænk på det fuldstændig ligesom et ”rigtigt” kontor i en virksomheds lokaler. Der skal være en arbejdsstation, som er behagelig at sidde ved og har alt det udstyr, du har behov for – men fordi den er din og kun din, har du her chancen for at gå amok med interiørdesignet og virkelig sætte dit stilistiske præg. Du skal IKKE matche med 20 andre medarbejderes sorte kontorstole og grå hæve-sænkeborde, så gå f.eks. ud og spender på den lækre læderstol, du altid har drømt om. Smid et blødt skind over den, hæng vandvittig kunst op, der inspirerer dig, eller etabler det hele på et af de lækre borde på Plankebord.dk. Gør lige, hvad der falder i din stil, og lad det motivere dig til at levere et originalt, gennemarbejdet kvalitetsprodukt til dine kunder.