For mange er det et stort skridt at tage, første gang man starter egen virksomhed. Alle komponenterne (hjemmesiden, produktion, reklame osv.) kræver fuldt fokus i starten. Hvis du skal gøre dig forhåbninger om at dit entreprenørskab skal give pote, må du først fjerne diverse distraktioner og fristende overspringshandlinger. Hvis du sørger for at starte ordentligt ud, vil det belønne dig i det lange løb, så her kommer nogle gode råd.
Inddrag din interesse i virksomheden
Et stærkt incitament til at fordybe dig i din virksomhed og lade distraktionerne ligge er at basere virksomheden på noget, du brænder for eller beskæftiger dig med i din fritid. Det kunne for eksempel være kæledyrsartikler. Med dette eksempel i mente, kunne en kæledyrsejer lave en hjemmeside der solgte hundesenge eller andet hundeudstyr. Der er mange muligheder, og det er kun fantasien, der sætter grænser.
Strukturér din tid
Sørg for at lægge en daglig, ugentlig eller månedlig arbejdsplan, når virksomheden har fået vind under vingerne. Hvis du allerede før du går i gang med dagens arbejde, er klar over, hvad du skal have gjort, går arbejdet markant lettere og hurtigere. Det er samme metode folkeskolen bruger, når de opretter læreplaner og læringsmål. Hvis du indretter din arbejdsplan mere struktureret, vil strukturen ofte flyde over i selve arbejdet og dermed give dig endnu mere tid til at være kreativ og innovativ. Lad dig inspirere af dyrene, hunde ligger heller ikke i deres hundesenge og dovner hele dagen, de vil ud og være aktive, og det vil mennesker jo også.
Italesæt dine planer
Det er vigtigt at være åben overfor venner og familie. Fortæl dem at du fremover vil være en smule fraværende, så de er klar over hvad du sysler med. Typisk vil man også være mere klar og engageret, når omverdenen er bevidst om, at man er i gang med et nyt projekt. Dine nærmeste vil helt sikkert være støttende og forstående overfor din prioritering af tid, når først du har sat dem ind i grundene dertil. På den måde vil de heller ikke undre sig over, hvorfor hele lejligheden flyder med hundesenge og -seler.
Forbered dig ordentligt
Du kan spare en masse tid, ved at sætte dig ordentligt ind i stoffet inden du kaster dig ud i at skabe virksomheden. Læs en bog om emnet, snak med eksperter inden for området og sæt dig ind i markedskræfterne og diverse faktorer, der kan påvirke dit salg. Hvis du vil sælge hundesenge, eller andet udstyr til kæledyr, er det også en god idé at være opmærksom på, om du bygger din virksomhed op online eller fysisk.
Hundesenge eller teltudstyr…
Uanset hvad din interesse er, skal du ikke lade din virksomhed overskygge den. Som tidligere nævnt kan du inkorporere dine interesser i virksomheden. Men lad være med at gøre arbejdet surt ved ikke at bruge tid på andet. Ligesom alle andre aktiviteter, kan man nemt gå død i at føre virksomhed, hvis ikke man giver sig tid til andet. Så den sidste opfordring herfra bliver, at du ikke må glemme at der er et liv uden for forretningsverdenen.