LinkedIn på telefon

Bliv headhuntet til et job i IT

z13

I IT-branchen benytter rigtig mange virksomheder sig af headhuntere, når der skal rekrutteres nye medarbejdere. Det sparer virksomhederne for en masse tid samtidig med, at de er sikret en ny medarbejder, der er nøje udvalgt efter lige præcis de behov, virksomheden har.
Der findes flere bureauer, der specialiserer sig i headhunting IT København. Læs med her for at finde ud af, hvordan du kan komme i disse bureauers søgelys og blive opdaget af en headhunter.

Mand og kvinder giver hånd

Opdatér din LinkedIn profil

LinkedIn er et vigtigt arbejdsredskab for en headhunter, særligt for en, der arbejder indenfor IT. Hvis du gerne vil headhuntes, er det derfor en rigtig god idé at sørge for, at din LinkedIn profil altid er opdateret. Sørg også for at den er gennemarbejdet og tager sig godt ud. F.eks. er det ikke nok, blot at opliste alle dine tidligere jobs. Tilføj en beskrivelse af, hvilke opgaver du udførte i de forskellige stillinger, samt hvilke kompetencer de har givet dig. Det er værdifuld information for en headhunter.
I dine indstillinger kan du også markere, at du er interesseret i et nyt job. Det gør det klart for en headhunter, at de gerne må henvende sig til dig.
Når din profil er opdateret og fyldt med overskuelig information om dig og din faglighed, skal du sørge for at være aktiv på LinkedIn. Skriv opdateringer, like og kommentér andres opslag eller del relevante artikler. Når du er aktiv, er der en langt større chance for, at du dukker op i andres, f.eks. en headhunters, feed.

Opsøg din headhunter

Du behøver ikke sidde og vente på, at du bliver opdaget af en headhunter. Du kan faktisk godt lave noget opsøgende arbejde.
De fleste headhuntere har deres egne CV-databaser som de gennemgår, når de skal finde nye medarbejdere til virksomheder. Gør dig selv synlig ved at uploade dit CV i de databaser, der er relevante ift. din profil og den stilling, du gerne vil have.

netvaerk

Hjælp headhunteren videre

Hvis du bliver kontaktet af en headhunter, men det drejer sig om et job, du ikke kan se dig selv i, er det en fordel, hvis du kan hjælpe headhunteren videre ved at pege på en anden i dit netværk. Det styrker både din relation til personen du peger på og til headhunteren.
Sørg også for at gøre det klart, hvilken stilling du specifikt leder efter, så headhunteren ved, hvornår de skal kontakte netop dig.